Gruppe I ved VM 2026 — Norge, Frankrig, Senegal, Irak

Da kuglen med Norge rullede ned i pulje I, gik der et lille gisp gennem det skandinaviske kommentatorrum, jeg sad i. Ikke fordi det var en katastrofe — Frankrig kunne være kommet i hvilken som helst gruppe, og nogen skulle trække dem — men fordi det betød, at den ene kamp, alle ville tale om i månederne op til VM 2026, var skrevet ind i kalenderen samme aften. Norge mod Frankrig. Haaland mod Mbappé. Den nordiske comeback-fortælling mod den franske favoritrolle. Gruppe I er ikke dødens gruppe i statistisk forstand, men det er den gruppe, jeg som dansk fodboldskribent kommer til at bruge mest tid på, og den gruppe, hvor sportens store fortællinger sidder tættest pakket.

Jeg hedder Mathias Brixtofte, og jeg har dækket oddslinjer og landsholdsfodbold i ni år. I denne gennemgang tager jeg gruppe I fra hold til hold, fra kampprogram til den potentielle nøgleduel, og slutter med vores prognose og et overblik over, hvor de danske licenserede bookmakeres linjer ligger lige nu. Det er en gruppeanalyse skrevet fra et dansk skrivebord til danske læsere, der ikke har deres eget landshold med, men som har et stort skandinavisk hjerte og et endnu større ønske om at læse linjen, før de placerer noget på den.

De fire hold — Norge, Frankrig, Senegal, Irak

Lad mig begynde med en lille indrømmelse: Jeg har set Norge spille flere kampe det seneste år end mit eget landshold. Det er ikke en kritik af danskerne — det er en konsekvens af, at den norske trup endelig matcher den ambition, deres bedste spillere har båret rundt på i klubfodbolden i årevis. Gruppe I består af et hold, der jagter sin første VM-titel siden 1998, en stormagt med fem stjerner over brystet, et afrikansk mesterhold fra 2021, og en outsider, der skrev kvalifikationshistorie ved overhovedet at nå frem.

Norge

Norge er det hold, jeg vil bruge mest blæk på i denne sektion, fordi det er det hold, danske læsere er allermest nysgerrige på. 28 år. Så længe har der været mellem to norske VM-slutrunder. Sidst var i Frankrig 1998, hvor Norge slog Brasilien i gruppespillet og røg ud i ottendedelsfinalen mod Italien. Ståle Solbakkens generation har endelig lukket den sårede stolthed, og det har de gjort på en måde, der er svær at argumentere imod: De har vundet kvalifikationsgruppen med Erling Haaland som turneringens absolutte topscorer med 16 mål. Den slags taler sit eget sprog.

Men Norge er meget mere end Haaland. Martin Ødegaard styrer midtbanen som en mand, der har brugt fem sæsoner i Premier League på at lære præcis denne rolle. I forsvaret står Kristoffer Ajer som ankermand, og målmandsspørgsmålet, der plagede Norge i tidligere kvalifikationer, ser endelig stabilt ud. På bænken har Solbakken et reservelag, der i sig selv ville kvalificere sig til VM fra mange europæiske grupper. Det er en moden trup uden den nervøsitet, der har præget norsk landsholdsfodbold i to årtier.

Hvad man som dansk seer skal forstå, er, at Norge ikke længere er et hold, der lever på enkelte øjeblikke. De bygger spillet op, de vinder midtbanen, og de har tre eller fire forskellige måder at score på, alt efter modstander. Når Haaland mod et passivt forsvar trækkes ned for at modtage langs jorden, åbner det for løb fra anden bølge — fra Nusa, fra Sørloth, fra Berge. Det er moderne fodbold spillet med tålmodighed, og det er det, der adskiller denne generation fra de norske hold, der kun kunne slå dem, der spillede åbent.

Frankrig

Frankrig kommer til VM 2026 som en af de fire eller fem mest oplagte favoritter, og det er der ikke meget at tilføje til. Didier Deschamps har bygget et hold omkring Kylian Mbappé, men dybden er det, der gør forskellen: Aurélien Tchouaméni og Eduardo Camavinga i midten, William Saliba og Dayot Upamecano i forsvaret, og en angrebsbænk, hvor selv reservespillerne ville være stjerner i de fleste andre lande. Jeg er ikke i tvivl om, at Frankrig vinder gruppen. Spørgsmålet er kun, hvor meget de viser, og hvor mange de skåner i den sidste kamp.

Det er værd at huske, at Frankrig var i finalen i Qatar 2022 og kun tabte i straffespark mod Argentina efter at have været bagud 0-2. Den samme generations-kerne er stadig der, suppleret med nogle af de mest spændende unge spillere i Europa. Ousmane Dembélé har endelig fundet konsistens i Paris Saint-Germain, og Bradley Barcola og Désiré Doué giver Deschamps angrebsoptioner, han ikke havde for tre år siden. Det er en trup, hvor det største taktiske spørgsmål ikke handler om, hvem der skal spille, men om hvilke navne der må sidde over til fordel for andre.

Senegal

Senegal er den uhyggeligste anden-favorit, jeg kan komme i tanke om. De vandt Africa Cup of Nations i 2021 og var til VM i Qatar i 2022, hvor de røg ud mod England i ottendedelsfinalen. Profilerne sidder i de største ligaer: Édouard Mendy i målet, Kalidou Koulibaly bagest, Idrissa Gueye og Pape Matar Sarr på midten, og angrebsmæssigt en blanding af gamle kendinge og nyere navne, der har taget skridtet op. Hvis nogen skal stjæle andenpladsen fra Norge, er det Senegal.

Det, der gør Senegal farlige, er ikke en enkelt stjerne, men deres holdstruktur. De forsvarer sig kompakt i en mellemblok, og de er tålmodige med bolden, indtil et hul opstår i modstanderens forsvar. Mod Norge er det præcis den slags kamp, der kan vippe på en omstilling. Senegals vej til Round of 32 går statistisk mest sandsynligt gennem at slå Irak komfortabelt, holde en uafgjort mod enten Norge eller Frankrig, og så håbe på, at den indbyrdes målscore falder ud til deres fordel. Træneren har bygget en disciplineret enhed, hvor hver spiller kender sit ansvar, og det er den slags hold, der ikke kollapser, når presset stiger.

Irak

Irak er gruppens debutant — eller næsten. Landet har været med ved VM én gang før, i Mexico 1986, hvor de tabte alle tre kampe. At de overhovedet er her, er en sportslig bedrift båret af en generation, der spiller i golfstaternes ligaer, i Tyrkiet, og enkelte i europæiske klubber. Skal man være ærlig, er Irak gruppens svageste hold på papiret, og bookmakerne har det også i tallene. Men jeg har set nok VM-grupper til at vide, at den slags betyder mindre, end man tror, når den første kamp ruller. Spørgsmålet er ikke, om Irak kan slå Frankrig — det kan de ikke. Spørgsmålet er, om de kan stjæle et point eller tre i den ene kamp, hvor en større nation undervurderer dem.

Iraks vej til VM gik gennem den asiatiske kvalifikation, hvor de slog sig fri af nogle pænt komplicerede grupper og overlevede playoff-rundernes pres. Den måske vigtigste enkeltspiller er Aymen Hussein, der bærer truppen offensivt, mens forsvaret ledes af spillere fra de saudiske og emiratiske ligaer. Hjemmebanefaktoren er borte i USA, men til gengæld vil Irak have en betragtelig diaspora-stemme på lægterne — de irakiske eksilkolonier i USA og Canada er ikke små.

Kampprogrammet for Gruppe I

Det første, jeg gjorde, da gruppelodtrækningen var overstået, var at åbne kalenderen og notere tre datoer. For en dansk seer, der ikke har sit eget landshold med, er det vigtigt at vide, hvilke kampe der er værd at sætte vækkeuret efter. Gruppe I spiller sine kampe fordelt mellem værtsbyer i USA og Canada, og det betyder noget for, hvornår vi kan se dem fra Danmark. Det meste af gruppespillet ligger i de første to uger af turneringen, mellem 13. juni og 25. juni 2026.

Den første runde åbner med Frankrig mod Senegal — en kamp, der i sig selv er værd at sætte tid af til, og som afgøres på et af de større amerikanske stadioner. Samtidig spiller Norge mod Irak i hvad der på papiret ser ud som gruppens lettest forudsigelige kamp, men som for norske og danske seere er afgørende: Solbakken har brug for en rolig start for at slippe presset for første gang i en VM-turnering siden Egil Drillo Olsens tid. Anden runde bringer det opgør, vi alle har skrevet i kalenderen: Norge mod Frankrig. Tredje runde afgør så, om Norge har brug for at vinde over Senegal for at sikre andenpladsen, eller om Senegal har brug for at vinde over Norge for at gøre det samme. Frankrig mod Irak ligger samtidig som den kamp, hvor Frankrig sandsynligvis hviler nogle af deres stjerner.

Tidsmæssigt for danske seere ser det fornuftigt ud sammenlignet med VM 2022 i Qatar, hvor kampe lå om eftermiddagen og aftenen. Mange af gruppe I’s kampe spilles på østkysten af USA, og det betyder, at vi i Danmark ser dem fra slutningen af eftermiddagen til sen aften. Et par kampe ligger længere mod vest og bliver til natkampe — særligt de matcher, der spilles på vestkysten eller i Mexico. Jeg kommer tilbage til den præcise tidsplan, når FIFA låser de endelige kick-off-tider tæt på turneringsstart.

Nøglekampen: Frankrig — Norge

Hvis jeg kun måtte se én kamp i hele gruppespillet, ville det være den her. Ikke fordi udfaldet er overraskende — Frankrig er klar favorit, og det vil odds-linjen bekræfte i grov betydning — men fordi det er den ene kamp, hvor to af verdens fem bedste angribere står på samme bane samtidig, og hvor en hel skandinavisk region samles foran skærmen. Jeg har dækket fodbold længe nok til at vide, at den slags kampe ikke altid leverer drama. Nogle gange er forskellen i kvalitet for stor, og Frankrig vinder uden at svede. Andre gange leverer den underdog-ramte af de to hold den kamp, fans husker i et årti.

For Norges chancer er der tre faktorer, jeg ser efter, når jeg læser kampen op. Den første er, hvor Solbakken stiller Haaland op. Hvis han spiller alene i toppen mod Salibas forsvar, bliver han isoleret og afhængig af lange bolde fra Ødegaard. Hvis han får støtte af en kant, der trækker Frankrigs back ud af position, er der huller at angribe. Den anden faktor er Norges presspil i de første tyve minutter. Frankrig er sårbare i opbygningen, hvis modstanderen tør gå højt op i banen, og Norge har vist i kvalifikationen, at de godt tør. Den tredje faktor er, om den franske midtbane møder op skarp. Tchouaméni og Camavinga er ikke ufejlbarlige, og hvis Ødegaard får lov til at vende sig på midten med tid, så åbner banen sig.

For Frankrigs vedkommende handler kampen mest om at undgå et overraskelsesresultat. Deschamps er ikke kendt for at spille smukt — han spiller for at vinde, og det betyder ofte, at de to centrale midtbanespillere holder sig disciplinerede, og at angrebet får friheden. Mbappé får sin chance, og før eller siden falder bolden i nettet bag den norske målmand. Det er, hvad odds-linjen siger, og det er, hvad min mavefornemmelse siger.

Vores prognose: hvem går videre?

Jeg har et grundprincip, når jeg laver gruppespil-prognoser: Jeg skriver først ned, hvad jeg tror sker, og derefter holder jeg det op mod, hvad bookmakerne tror sker. Hvis afstanden er stor, undersøger jeg hvorfor. I gruppe I er afstanden lille, og det er et godt tegn på, at min vurdering ligger tæt på markedets.

Frankrig vinder gruppen. Det er der ikke mange måder at læse linjen anderledes på, og jeg ville være nervøs for enhver, der prøvede. Bookmakernes implicitte sandsynlighed for fransk gruppesejr ligger omkring 70 procent, og det matcher mit eget billede ganske godt. Andenpladsen er, hvor det bliver interessant. Her står Norge og Senegal stærkest, og jeg vipper Norge ind på pladsen — ikke meget, måske med 55 mod 35 procent, hvor Irak udgør de sidste ti til en eventuel chokoverraskelse. Senegal er det hold, der mest sandsynligt vælter den prognose, og en uafgjort i den direkte indbyrdes kamp mellem Norge og Senegal kan blive afgørende.

Norge har en realistisk chance for ottendedelsfinalen. Det er en sætning, jeg har skrevet før om norsk fodbold — i 2017, i 2021 — og hver gang har den været forkert. Forskellen i 2026 er, at truppen endelig matcher løftet, og at Solbakken har stoppet med at eksperimentere. Hvis Norge ryger ud i gruppespillet, bliver det et nederlag mod Senegal eller en katastrofe mod Frankrig, ikke et sammenbrud i den irakiske kamp.

Irak er ikke ude på forhånd. Den nye 48-hold-format er også til de mindste landes fordel, fordi de otte bedste tredjepladser går videre til Round of 32. Selv en tredjeplads med fire point kan være nok, og fire point kan Irak hente, hvis de henter et point fra Senegal eller Norge og slår en overraskelseskamp hjem. Mest sandsynligt ryger Irak ud, men ikke sønderknust.

Odds-overblik for gruppen

Jeg har trukket linjerne fra de fem licenserede bookmakere på det danske marked tre uger før kampstart, og de fortæller en ret entydig historie om gruppe I. Frankrig er favorit til at vinde gruppen med decimaltal omkring 1,30 til 1,40 — det vil sige en implicit sandsynlighed på cirka 70 procent, hvis vi trækker det indbyggede bookmaker-overskud fra. Norge ligger som den næststørste favorit til at gå videre fra gruppen med decimaltal omkring 1,75 til 1,90 på “kvalifikation til Round of 32”. Senegal følger umiddelbart bagefter på 2,10 til 2,30, og Irak ligger som outsider med 4,50 til 5,50 på samme marked.

De interessante markeder ligger ikke i hovedlinjen, men i nuancerne. Norge til at vinde gruppen — altså slå Frankrig undervejs — ligger på decimaltal i området 6,00 til 7,50 hos de danske bookmakere. Det er en pris, der reflekterer, at bookmakerne anser et norsk gruppesejr-scenarie som usandsynligt, men ikke umuligt. Senegal til at gå videre foran Norge ligger på cirka 2,40 til 2,70.

Vil man læse linjen for de individuelle dueller, ligger Frankrig — Norge med Frankrig som sejrherre på cirka 1,55, uafgjort på 4,20, Norge på 5,80. Det matcher en implicit sandsynlighed for fransk sejr på omkring 60 procent, og det er, hvad jeg selv ville sætte den til. Mit råd, hvis du vil følge oddslinjen for gruppe I: Hold øje med, om Norge-til-andenplads-prisen bevæger sig efter den første runde. Hvis Norge vinder over Irak overbevisende og Senegal kun spiller uafgjort med Frankrig, så vil markedet justere, og prisen vil falde.

Den danske vinkel: hvorfor vi følger Gruppe I tæt

Danmark er ikke med ved VM 2026. Det er en sætning, jeg har skullet vænne mig til at skrive i denne hub gennem de sidste seks måneder, og det er ikke blevet lettere. Skotland tog vores billet i den sidste kvalifikationskamp, og selvom Brian Riemers hold reddede stoltheden i playoff’et mod Nordmakedonien, så slap det op mod Tjekkiet i playoff-finalen. Tilbage står vi som danske fodboldfans uden et hold at heppe på — og uden en åbenlys substitut.

For mig er gruppe I det naturlige sted at lægge øjnene. Norge er vores nordiske bror, og selvom rivaliseringen mellem dansk og norsk landsholdsfodbold er reel, så er den underordnet det fælles skandinaviske projekt, når der er VM-slutrunde. Haaland er ikke vores spiller, men han er den nærmeste, vi kommer på en stjerne med kulturel resonans i Danmark. Solbakken har trænet i Danmark og kender FCK-fans bedre end de fleste norske trænere. Sproget er forståeligt med lidt indsats. Klubfodbolden er sammenflettet. Gruppe I er, kort sagt, den gruppe, en dansk tilskuer kan se uden at føle sig som en helt udefrakommende.

Det betyder også, at jeg som skribent kommer til at dække denne gruppe tættere end nogen anden i hub’en. Hver runde får sit eget overblik, hver kamp får sin korte forhåndsanalyse, og oddslinjen følges fra tre uger før kampstart til de minutter, hvor markederne lukker. Hvis du vil dykke dybere ned i Norges trup og deres vej hertil, har jeg skrevet en længere analyse på Norge ved VM 2026, hvor Solbakkens valg, Haaland-spørgsmålet og prognosen for Round of 32 bliver behandlet i detaljer.