Gruppe C ved VM 2026 — Brasilien, Marokko, Skotland, Haiti

Hvis jeg skulle udvælge én gruppe i hele VM 2026, hvor smerten ved at være dansk fodboldfan slår hårdest, så er det den her. Skotland — det skotske landshold, der i en regnvåd novemberaften på Hampden Park afgjorde Danmarks VM-skæbne med to mål i de sidste minutter — sidder i samme pulje som det måske mest myteomspundne fodboldhold i historien. Brasilien. Selecão. Fem stjerner. Det er en pulje, jeg vil følge med en blanding af nysgerrighed, beundring og en lille knude i maven, der ikke helt vil opløse sig.

Mit navn er Mathias Brixtofte, og jeg har dækket landsholdsfodbold og oddslinjer fra Aarhus i ni år. Gruppe C rummer alt det, jeg elsker ved en VM-pulje: En klar favorit med trøjenummer-nostalgi, et europæisk hold der lige har slået os ud, et afrikansk mesterhold der er ved at blive en global magtfaktor, og en debutant med en historie ingen kunne have forudsagt for fem år siden. Det er fire helt forskellige fortællinger om, hvad fodbold kan være.

De fire hold

Brasilien er gruppens vinder. Det vil jeg sige nu, så vi har det ude af verden, og så vi kan tale om alt det interessante, der ligger derunder. Men det er værd at huske, at det brasilianske landshold ikke er det samme nu, som det var i de sidste tyve år. De har ikke vundet en VM-titel siden 2002. De har røget ud i kvartfinalen i de tre seneste slutrunder, og deres CONMEBOL-kvalifikation til 2026 var den mest kaotiske i moderne tid — flere trænerudskiftninger, flere offentlige skænderier mellem stjerner og forbund, og et hold, der først til sidst fandt sin balance.

Vinícius Júnior er den ene side af angrebet. Rodrygo den anden. På midten findes en yngre kerne, hvor Bruno Guimarães og André er ankermændene, og bagest står Marquinhos stadig som den naturlige leder af forsvaret. Det er en trup med kvalitet i hver position, men også en trup med spørgsmålstegn, der ikke er blevet besvaret. Træneren — endeligt på plads efter et år, hvor brasiliansk fodbold ikke kunne enes om hvem der skulle få jobbet — har skullet bygge en identitet på meget kort tid. Det fungerede i de sidste kvalifikationskampe. Spørgsmålet er, om det fungerer mod Marokko i åbningskampen.

Hvad jeg holder særligt øje med er, hvordan den brasilianske midtbane balancerer mellem at give Vinícius og Rodrygo den frihed, de behøver, og at beskytte forsvaret mod hurtige omstillinger. I de seneste kvalifikationskampe var det en model, der fungerede mod CONMEBOL-modstandere, men VM kræver mere. En enkelt fejl i positionering mod en træner som Walid Regragui, og pludselig står Brasilien med 0-1 efter tyve minutter. Det er ikke utænkeligt — det er det, der gør gruppe C reelt åben i åbningsrunden.

Marokko er gruppens andenfavorit, og det er den sætning, der fortæller dig, hvordan afrikansk fodbold har ændret sig de seneste fem år. Da Marokko nåede semifinalen i Qatar 2022, var det den bedste præstation fra en afrikansk nation nogensinde i en VM-slutrunde. De slog Belgien, Spanien og Portugal undervejs. De tabte til Frankrig først i semifinalen. Den generation er stadig her. Achraf Hakimi på den højre back. Hakim Ziyech og Sofyan Amrabat på midten. Yassine Bounou i målet. Træneren er den samme — Walid Regragui, der i 2022 byggede holdets identitet på mindre end tre måneder.

Hvad gør Marokko så farlige er ikke individuel kvalitet — det er strukturen. De forsvarer i en lav blok som få andre hold gør, de er disciplinerede, de tager ikke dumme chancer, og de slår tilbage på omstillinger med en hurtighed, der får større hold til at virke trætte. Mod Brasilien i åbningskampen ville jeg ikke blive overrasket over et resultat tæt på 0-0 eller 1-1. Marokko er gruppens reelle udfordrer, og bookmakerne ved det.

Jeg har set Regraguis system levere mod Spanien og Portugal i 2022, og hovedingrediensen er den samme i 2026: To centrale midtbanespillere, der dækker hver eneste meter af deres egen halvdel, to backs, der står lavt og kun går frem på kontroleret signal, og en angrebslinje med Hakimi som ekstra angriber, når kampen kræver det. Det er et hold, der ikke vinder mange smukke kampe, men som heller ikke taber særlig mange grimme kampe. Den slags fodbold er præcis, hvad der virker i en VM-gruppe, hvor en uafgjort er mere værd end at blive husket for et flot tab.

Skotland er det europæiske hold, jeg har lovet mig selv at dække fair, uanset hvor meget jeg gerne ville lade som om den sidste novemberaften aldrig fandt sted. Steve Clarke har bygget et hold med stærk kollektiv identitet, der spiller en moderne 3-5-2 eller 3-4-1-2 alt efter modstander. Andy Robertson er den mest erfarne profil og truppens kaptajn. Scott McTominay har scoret de afgørende mål, der har båret Skotland gennem kvalifikationen, og han har vist sig i Napoli at være meget mere end en kassemontør på midten. John McGinn er hjernen, der får det hele til at hænge sammen, og Kieran Tierney — manden, der scorede det første af de to skæbnesvangre mål mod Danmark — er forsvarets organisator.

Det er ikke en stjernetrup. Skotland har ingen Vinícius og ingen Hakimi. Men de har fundet en måde at spille på, der maksimerer det, de har, og det er præcis den slags hold, der overrasker i gruppespillet. De vil ikke vinde gruppen. Men de kan ende med fire eller fem point, og fire eller fem point kan i den nye 48-hold-format være nok til en plads i Round of 32.

Det, jeg vil holde øje med hos Skotland, er deres dødbolde. Det lyder som en kedelig detalje, men det er ofte sådan, små europæiske hold afgør kampe på det største niveau. Skotland har de seneste to år scoret en betydelig andel af deres mål på hjørnespark og frispark, og McTominay og McGinn er to af de spillere i Premier League, der oftest finder vej ind i feltet på den slags situationer. Mod et brasiliansk forsvar, der historisk har været sårbart i luften, kan det blive en faktor, der ingen forventer.

Haiti er gruppens debutant — og dét er en fortælling, der fortjener mere plads end den får. Det er anden gang nogensinde, Haiti spiller en VM-slutrunde. Sidst var i 1974 i Vesttyskland, hvor de tabte alle tre kampe. At de i 2026 igen er med, kommer som en sportslig overraskelse, der har taget hele CONCACAF-regionen med uventede storme. Truppen er bygget op af spillere fra MLS, fra franske og belgiske ligaer, og enkelte fra mindre europæiske divisioner. De har ingen stjerner. De har en træner, der har gjort det umulige muligt.

Den haitianske kvalifikation gik gennem lange omveje, gennem playoff-runder, gennem kampe spillet på neutral grund af politiske og sikkerhedsmæssige grunde, og gennem en bemærkelsesværdig stabilitet i et hold, der ikke har et eget hjemmestadion at træne på til daglig. At de overhovedet stiller op i USA, Mexico og Canada, er en triumf for et fodboldforbund, der har kæmpet med meget mere end sportslige udfordringer i de sidste år. Det fortjener en plads i fortællingen — selv hvis det ikke betyder, at de slår nogen i gruppen.

Kampprogrammet for Gruppe C

Den første runde af gruppe C åbner med Brasilien mod Marokko — en kamp, jeg har svært ved at vente på. To trænere, der er ved at bygge nye identiteter, to hold med vidt forskellige spillemåder, og en åbningskamp, der i sig selv er værd at sætte tid af til. Samtidig spiller Skotland mod Haiti, en kamp som på papiret skal være Skotlands første tre point, men som sjældent er så enkel som papiret siger. Anden runde bringer Brasilien mod Skotland — et opgør, der vil blive set af mere end et par danske øjne — og Marokko mod Haiti. Tredje runde, hvor begge kampe spilles samtidig, sætter Brasilien mod Haiti og Marokko mod Skotland.

For danske seere er gruppe C tidsmæssigt på den heldige side. De fleste kampe spilles på østkystens og midt-USA’s stadioner, hvilket betyder kick-off i sen eftermiddag eller tidlig aften lokal tid — altså omkring klokken 21.00 til 02.00 dansk tid. Det er kampe, man kan se, hvis man er villig til at acceptere at gå sent i seng. Et par enkelte kampe, der måske ligger på vestkysten eller i mexikanske byer, kan være sværere at følge live.

Det mest belastende for skandinaviske seere er sandsynligvis tredje runde, hvor begge afgørende kampe spilles samtidig, og hvor man som regel vil ønske at se Brasiliens kamp på den ene skærm og Skotland mod Marokko på den anden. Det er en luksus, ikke alle har, og for dem der må vælge, vil de fleste seere vælge at se den kamp, hvor mest står på spil — typisk den, der afgør andenpladsen.

Det skæve danske blik på Skotland

Lad mig være ærlig om noget. Jeg har prøvet at se Skotland som et neutralt fodboldhold, jeg kan analysere uden følelser, og det er ikke gået særlig godt. Hver gang jeg ser Tierney på højrebacken, ser jeg ham i Hampden Parks regn, der falder ned over de blå-hvide trøjer, mens Hampden synger og det danske mål bag Pavlenkas net synker indenfor. Hver gang jeg ser McTominay, husker jeg den scoring i 75. minut mod Grækenland, der formentlig var det øjeblik, hvor Danmarks skæbne reelt blev afgjort.

Men her er sagen: Skotland gjorde, hvad et godt landshold skal gøre. De vandt deres kampe. De fortjente det. Brian Riemers Danmark var ikke skarpt nok i de afgørende øjeblikke, og det var ikke skotternes skyld. At dække Skotland fair betyder at give dem den respekt, deres præstation har optjent. Det er et hold, der har spillet over deres egen kvalitet i halvandet år, og det er en træner, der har fået maksimum ud af et minimum. Hvis de slår nogen i gruppe C, så er det fortjent. Og hvis jeg er ærlig, så er der en lille del af mig, der gerne vil se Skotland gå videre — bare for at minde mig om, at det ikke var en flok amatører, der eliminerede os, men et godt landshold, der spillede bedre fodbold end os på de afgørende dage.

Prognose: hvem går videre?

Brasilien vinder gruppen. Min vurdering ligger på en implicit sandsynlighed omkring 65 procent for brasiliansk gruppesejr — lidt under bookmakernes 70 procent, fordi jeg synes Marokko bliver en hårdere modstander, end markedet anerkender. Andenpladsen tilfalder mest sandsynligt Marokko, og her ligger jeg tæt op ad bookmakernes linje: Marokko som andenpladsen til omkring 50-55 procent.

Skotland er gruppens reelle joker. De har den dårligste individuelle kvalitet af de tre konkurrenter til en plads i Round of 32, men de har den bedste kollektive struktur efter Marokko. Fire point kan være nok som tredjeplads, og fire point er realistisk for Skotland: Sejr mod Haiti og uafgjort mod enten Marokko eller Brasilien. Hvis det sker, går de videre. Hvis det ikke sker, ryger de hjem efter tre kampe — men ikke uden ære.

Haiti er statistisk gruppens svageste, og bookmakerne har dem som outsidere på alle markeder. Det er rimeligt. Men jeg vil vædde med, at de scorer mindst ét mål undervejs, og at de tager ét point fra et hold, der ikke forventer det. VM-historien er fuld af debutanter, der har givet større nationer en lærestreg, og der er ingen grund til at tro, at Haiti er anderledes.

Hvad jeg ikke vil gøre i denne prognose, er at give dig procenttal med tre decimaler, som om de var noget bevis. Mine prognoser er et oplyst skøn, ikke en formel. Det, jeg kan sige med rimelig sikkerhed, er, at gruppe C lander i en af tre scenarier: Brasilien vinder klart og Marokko følger efter med en komfortabel andenplads, Brasilien snubler i åbningskampen og puljen åbner sig, eller Skotland henter et chokresultat mod enten Marokko eller Brasilien og vælter alle prognoser. Det første scenarie er det mest sandsynlige. Det tredje er det, der ville få mig til at smide kaffekoppen og finde et godt sted at se kampen.

Odds-overblik

De danske licenserede bookmakere har Brasilien som klar gruppefavorit med decimaltal omkring 1,40 til 1,55. Marokko ligger på 4,50 til 5,50 til at vinde gruppen, Skotland på 12,00 til 18,00, og Haiti på 60,00 til 100,00. På markedet “kvalifikation til Round of 32” ligger Brasilien naturligvis lavest med omkring 1,10 til 1,15, Marokko på 1,50 til 1,70, Skotland på 2,40 til 2,90, og Haiti på 6,00 til 8,00.

Den interessante linje for mig er Brasilien mod Marokko i åbningskampen. Brasilien-sejr ligger på cirka 1,75, uafgjort på 3,50, og Marokko-sejr på 4,80. Det reflekterer en implicit sandsynlighed for brasiliansk sejr på lidt over 55 procent, hvilket jeg synes er rimeligt — måske endda en lille smule for lavt, hvis Brasilien starter skarpt. Den, der vil spille på en uafgjort her, kan finde en linje, der ligner gennemsnittet for et opgør mellem to forsigtige hold.

Vil du dykke ned i Brasiliens trupanalyse, har jeg skrevet en længere gennemgang her: Brasilien ved VM 2026.