Tyskland ved VM 2026 — Genrejsning i Gruppe E

Kan et land, der har vundet VM fire gange, gå tilbage til at være en skuffelse i to slutrunder i streg? Tyskland har leveret svaret, og det er ubehageligt for enhver, der husker Die Mannschaft fra 2014. VM 2018 endte med gruppespilsexit. VM 2022 gentog bedriften. Imellem lå et EM 2020, hvor Tyskland røg ud i ottendedelsfinalen mod England. Og så kom EM 2024 på hjemmebane — en turnering, hvor tyskerne spillede deres bedste fodbold i otte år, nåede kvartfinalen og tabte mod Spanien i forlænget spilletid. Det var en mere ærefuld afsked, men det var stadig en afsked. I 2026 forsøger Julian Nagelsmann at bygge videre på EM-momentum og føre Tyskland tilbage til toppen af verdensfodbolden, og han gør det med Florian Wirtz og Jamal Musiala som stjernerne.

Efter EM-skuffelsen — et hold i bevægelse

Jeg kalder EM 2024 for en skuffelse, selvom mange tyske kommentatorer vil modsige mig. Jeg står ved det. Et hold, der spiller EM på hjemmebane med den fordel, det giver, og som har en trup med Toni Kroos i hans sidste turnering, burde nå finalen. Tyskland nåede kvartfinalen. Det var ikke kollapset fra 2018 og 2022, men det var heller ikke oprejsningen, som hele fodboldlandet ventede på.

Det, der gjorde EM 2024 skuffende, var ikke resultatet, men måden det sluttede på. Tyskland spillede en fremragende kamp mod Spanien i kvartfinalen og var ved at udligne i slutminutterne, da Dani Olmo lukkede kampen med en scoring i 119. minut. Det er den type nederlag, der bliver hængende, fordi det ikke kan tilskrives en svag præstation. Det var en god tysk præstation, der var ét minut fra at blive en stor.

Siden da har Nagelsmann valgt kontinuitet frem for revolution. Han har holdt fast i de fleste af EM-truppen, har gradvist integreret yngre spillere, og har arbejdet på at gøre truppen mere robust i de fysiske aspekter, der svigtede mod Spanien. Kvalifikationen til VM 2026 gik glat. Tyskland vandt deres gruppe med overbevisende margin, og de scorede mange mål. Men glatte kvalifikationer er ikke test af hvad en træner faktisk har bygget — og Tyskland har ikke mødt et topfavorit-hold siden EM-exit.

En observation, der er værd at dvæle ved: Toni Kroos er væk. Han spillede sin sidste kamp mod Spanien, og hans afsked er mere end sentimental — den er strukturel. Kroos var den eneste spiller i truppen, der kunne kontrollere en kamps tempo med ren teknisk autoritet, og hans exit har efterladt et rum, ingen har fyldt. Nagelsmann har forsøgt med Pascal Groß og med den unge Aleksandar Pavlović, men ingen af dem har Kroos’ kvaliteter. Det er den enkeltstående faktor, der bekymrer mig mest ved denne tyske trup. Et hold, der ikke kan kontrollere tempoet i de afgørende minutter af en knockout-kamp, er et hold, der taber på tætte marginaler — præcis som Tyskland gjorde mod Spanien i EM-kvartfinalen.

Truppen: Wirtz, Musiala, Havertz

Florian Wirtz er den vigtigste spiller i denne tyske trup. Han er Bayer Leverkusens centrale omdrejningspunkt, og under Xabi Alonso er han udviklet til den mest komplette kreative midtbanespiller i Bundesliga. Hans rolle på landsholdet er fri kreativ — han spiller hvor han skal for at få holdet til at fungere, og han er den spiller, alle andre i truppen spiller deres fodbold op mod.

Jamal Musiala er den anden stjerne. Han spiller i Bayern München, hvor han har haft et svingende år med skader, men når han er skadesfri, er han den mest driblende unge spiller i Europa. Sammen med Wirtz danner de et kreativt par, der kan skabe chancer mod hvilket som helst forsvar. Problemet er, at begge er type-ti-spillere, og Nagelsmann har brugt mere tid end han ville have forventet på at finde ud af, hvordan de kan spille sammen uden at blokere hinanden.

Løsningen, som Nagelsmann er landet på, er at placere Wirtz som central tier og Musiala som venstre kantindvendig. Det giver Musiala mere plads til at drible direkte mod en modstander, mens Wirtz bliver systemets dirigent. Det fungerer, men det fungerer bedst mod hold, der lader Tyskland have bolden. Mod et presse-intensivt hold som Spanien eller Frankrig bliver begge spillere ofte tvunget dybere end de vil, og så forsvinder den kreativitet, der ellers er Tysklands største aktiv. Det er en struktureel svaghed, som Nagelsmann ikke helt har løst, og den vil være den mest interessante taktiske observation i enhver knockout-kamp, Tyskland spiller.

Kai Havertz er i Arsenal blevet til en angriber, og det har løst Tysklands langvarige problem med at finde en troværdig centerforward. Han scorer ikke i Harry Kanes tempo, men han spiller en rolle, der passer til tysk fodbold — han kommer dybt, han kombinerer, og han afslutter med præcision i de øjeblikke, han får en chance. Bag ham er Niclas Füllkrug en mere klassisk centerforward, og Nagelsmann bruger ham ofte som skifte eller fra start mod svagere modstandere.

I midten er Joshua Kimmich stadig grundpillen. Han har haft en ustabil periode i Bayern, men på landsholdet leverer han konstant. Han spiller defensiv midtbane ved siden af en ung spiller som Aleksandar Pavlović. I forsvaret er Antonio Rüdiger anfører og stadig en af verdens bedste midterforsvarere. Ved siden af ham spiller Jonathan Tah eller Nico Schlotterbeck. I målet er Marc-André ter Stegen endelig blevet førstekeeper efter Manuel Neuers endelige afsked.

Gruppe E: Elfenbenskysten, Ecuador, Curaçao

Tysklands gruppe er gunstig. Elfenbenskysten er den stærkeste modstander og en afrikansk mester, der har en talentfuld trup, men som ikke har den rutine på VM-niveau, der kræver. Ecuador er sydamerikansk og fysisk, og de kan genere Tysklands defensiv, hvis kampen bliver åben. Curaçao er debutant og turneringens absolut svageste hold — en gruppesejr for Tyskland er mere eller mindre garanteret.

Elfenbenskysten fortjener dog en nærmere analyse, fordi de er langt fra en svag modstander. Afrikas mester i Africa Cup of Nations 2024 har en trup med Franck Kessié på midten, Nicolas Pépé på kanten og flere spillere fra europæiske topklubber. Deres stil er fysisk og direkte, og de er i stand til at presse Tysklands midtbane mere end de fleste afrikanske hold kunne for ti år siden. Hvis Wirtz og Musiala ikke får plads til at dirigere kampen, kan det blive en kamp, hvor Tyskland kæmper for at finde rytme. Jeg tror ikke de taber kampen, men jeg tror den bliver tættere, end oddsmarkedet indikerer.

Kampprogrammet ser typisk sådan ud for en gruppefavorit som Tyskland: en moderat modstander først, den hårdeste i midten, og den svageste sidst. Det giver Nagelsmann mulighed for at rotere i tredje kamp, hvis de første to har givet sikker kvalifikation. Det er en luksus, han ikke havde ved EM 2024, hvor hver kamp var afgørende fra første fløjt.

Mine forventninger: Tyskland vinder gruppen med ni point eller syv, slår Elfenbenskysten, vinder komfortabelt mod Curaçao, og tager en nervøs sejr eller et uafgjort mod Ecuador. For en mere detaljeret gennemgang af gruppespillets dynamikker og forholdet mellem de 12 puljer, anbefaler jeg vores fulde gruppe-analyse.

Nagelsmanns projekt — to år senere

Julian Nagelsmann overtog det tyske landshold i september 2023, kort før han fyldte 36. Han var den yngste hovedtræner i landsholdets moderne historie og kom fra et afbrudt projekt i Bayern München. Hans opgave var at stabilisere et hold, der var midt i en identitetskrise, og at finde et spillesystem, der passede til de spillere, der stod til rådighed.

Han har langt hen ad vejen leveret. Tyskland spiller i dag en 4-2-3-1, der er tættere på moderne Bundesliga-fodbold end på den klassiske tyske landsholdsstil. Presset er aggressivt, opspillet er direkte, og der er flere scoringer fra standardsituationer end under hverken Löw eller Flick. Det virker mod middelmådige modstandere, og det virkede næsten mod Spanien ved EM 2024.

Spørgsmålet for VM 2026 er, om Nagelsmanns system kan skaleres til en hel turnering. Han har ikke haft en slutrunde, hvor han skulle balancere rotation, fysisk tilstand og taktisk fleksibilitet over syv kampe på en måned. Det er en anden opgave end at vinde en enkelt kamp mod en topmodstander. Og hans klubkarriere antyder, at han kan være sårbar over for den type lange kampagner, hvor en træners energi og koncentration også bliver slidt.

Der er også et personlighedselement, jeg vil nævne. Nagelsmann er intens. Han er en af de mest aktive trænere på sidelinjen i hele europæisk fodbold, og hans kommunikation med spillerne er kontinuerlig og krævende. Det virker for en trup, der har tillid til ham. Det kan blive udmattende, hvis en spiller begynder at tvivle på hans beslutninger. Der er ingen åbne konflikter i den tyske trup lige nu, men Nagelsmanns stil betyder, at han altid er tæt på at have en — og ved en slutrunde, hvor pressen er højt og hvor hver beslutning bliver studeret, er det en risiko, man ikke kan ignorere.

Fire VM-titler, men en ny virkelighed

Tyskland har vundet VM fire gange: 1954, 1974, 1990 og 2014. Det er lige så mange titler som Italien, og kun Brasilien har flere. Men den seneste er fra 2014, og siden da har tysk fodbold oplevet den værste krise i landets moderne historie. To gruppespilsexits i streg er ikke bare en serie af dårlige resultater — det er et systematisk problem, der har tvunget det tyske fodboldforbund til at revurdere hele deres tilgang til udviklingen af spillere, trænere og spillestil.

Det interessante er, at krisen er kommet på et tidspunkt, hvor Bundesliga stadig er en af verdens tre-fire bedste ligaer. Tysk klubfodbold er sundt. Tysk landsholdsfodbold var det ikke. Den diskrepans er svær at forklare, men en del af svaret ligger i, at de bedste tyske spillere ikke længere spiller for tyske klubber. Wirtz er i Bayer Leverkusen, men Musiala er i Bayern, og mange andre topspillere er i Premier League eller La Liga. Det har givet landsholdet en større bredde af erfaring, men det har også gjort det sværere at bygge et sammenhængende system.

En anden del af forklaringen ligger i det tyske akademisystem, som ikke længere producerer den samme type spillere, det gjorde i 2000-tallet. Efter Bosman-reglen og den stigende internationalisering af Bundesliga er flere unge tyske spillere blevet trænet af udenlandske trænere i udenlandske stilarter, og resultatet er en generation, der er mere teknisk, men mindre fysisk og taktisk disciplineret end forgængerne. Det er ikke en dårlig udvikling i sig selv — moderne fodbold har brug for tekniske spillere — men det har ændret, hvad “tysk fodbold” betyder, og det forvirrer både spillere og fans. Nagelsmann arbejder med denne nye identitet, og hans projekt handler i bund og grund om at definere, hvad det betyder at spille tysk i 2026.

Odds og prognose

Tyskland er ikke blandt de største favoritter til VM 2026. De danske bookmakere med Spillemyndigheden-licens prisser deres vinderodds omkring 11,00 til 15,00, hvilket placerer dem lige efter de fem topnavne (Spanien, Frankrig, England, Brasilien, Argentina). Det er en rimelig vurdering. Tyskland kan vinde hele turneringen, men de skal have nogle ting til at gå deres vej, som topfavoritterne ikke er afhængige af.

Value-spørgsmålet er klassisk: vil Tyskland levere på det niveau, de viste mod Spanien ved EM 2024? Hvis svaret er ja, er 13,00 et attraktivt tal for en outsider-titel. Hvis svaret er nej — og historikken siden 2018 siger nej — så er der bedre steder at parkere sine penge. Personligt læner jeg mig mod semifinale som det mest sandsynlige exit-punkt for Tyskland i 2026.

Undermarkederne er hvor jeg finder de mest interessante tyske linjer. “Tyskland i semifinalen” prisser bookmakerne typisk omkring 3,00 til 3,80, og det er en mere attraktiv risk-reward-profil end selve vinderoddset. Hvis du tror Tyskland har én god turnering i sig under Nagelsmann, er det her linjen at spille. “Wirtz over 2,5 mål i turneringen” er et andet marked, der ofte er undervurderet af bookmakerne — Wirtz scorer fra centralpositioner, og i en turnering med potentielt seks kampe er tre mål et realistisk tal.

For en bredere gennemgang af odds-markederne ved VM 2026 henviser jeg til hovedguiden til VM-odds.

Min base case: Tyskland når kvartfinalen og taber til Spanien eller Frankrig i en tæt kamp. Den optimistiske version er en semifinale, den pessimistiske er en tidlig exit i ottendedelsfinalen mod et hold, Tyskland burde slå. Alle tre scenarier er reelle, og det er en af grundene til, at oddsene reflekterer en så bred usikkerhed.

For danske seere bliver Tyskland et hold, der vækker blandede følelser. EM 2024-ottendedelsfinalen mellem Danmark og Tyskland er stadig en åben sår — kampen, hvor VAR fjernede en Joachim Andersen-scoring og tildelte Tyskland et straffespark, der afgjorde kampen. Den episode har efterladt mange danskere med et ønske om, at Tyskland skal opleve en nedtur, de ikke kan undslippe. Det er ikke en rationel analyse, men det er en reel følelse, og jeg vil ikke lade som om den ikke eksisterer. Når Tyskland møder modstand ved VM 2026, vil mange danske seere have en stille forventning om at se hvor langt tysk fodbold er faldet siden 2014 — og hvor meget af den gamle automatik, der stadig er tilbage.

Ofte stillede spørgsmål om Tyskland ved VM 2026