Gruppe J ved VM 2026 — Argentina, Algeriet, Østrig, Jordan

Den sidste gang, et landshold forsvarede en VM-titel med succes, var i 1962, da Brasilien vandt i Chile efter at have taget pokalen i Sverige fire år tidligere. Siden har ingen klaret det. Ikke Frankrig efter 1998. Ikke Italien efter 2006. Ikke Spanien efter 2010. Ikke Tyskland efter 2014. Og nu står Argentina i samme position — verdensmestre fra Qatar 2022, på vej til at prøve det, der statistisk ligger tæt på umuligt. Gruppe J er deres første stop, og det er en pulje, der ikke ser voldsomt skræmmende ud på papiret, men som rummer præcis den slags subtile faldgruber, et mesterhold kan snuble over.

Jeg er Mathias Brixtofte. Jeg har dækket landsholdsfodbold i ni år, og jeg har et let skeptisk blik på alle hold, der forsvarer titler. Det er ikke pessimisme — det er statistik. Gruppe J består af Argentina som klar topfavorit, Østrig som det europæiske hold, der historisk kunne matche argentinerne i et godt øjeblik, Algeriet som det afrikanske hold med en besværlig spillemodel, og Jordan som gruppens debutant og måske turneringens mest overraskende kvalifikation. Det er en pulje uden dødens-gruppe-intensitet, men med præcis de elementer, der kan lave overraskelser og de psykologiske fælder, der fælder titelforsvarere.

De fire hold

Argentina er gruppens favorit med en betragtelig margin. Det er stadig Lionel Scalonis hold, det er stadig — måske — Lionel Messis sidste VM, og det er en trup, der i store dele ligner den, der vandt Qatar 2022. Julián Álvarez har taget det endelige skridt op og er nu en reel førsteangriber. Enzo Fernández og Mac Allister er stadig midtbanens hjerne. Cristian Romero og Lisandro Martínez holder forsvaret sammen. Det hele er velkendt, det hele har vundet før, og det hele står nu overfor den sjældne udfordring at skulle gøre det igen.

Hvad jeg holder øje med hos Argentina er ikke så meget selve spillet — det har jeg set nok af — som det er truppens mentale tilstand. At forsvare en VM-titel er en unik psykologisk belastning. Du er pludselig favorit i hver eneste kamp. Hver modstander kommer med en ekstra procent intensitet, fordi de ved, at et tab mod dig gør dem til helte i deres hjemland. Og dine egne spillere, der har vundet før, skal finde en ny motivation for at gøre det samme igen. Messi har den — det er hans sidste dans. Men hvad med de yngre? Hvad med dem, der allerede har gjort det umulige og nu skal gøre det igen?

Scalonis største styrke som træner har været hans evne til at holde gruppen samlet og spillemodellen simpel. Han har ikke bygget et argentinsk hold bygget op omkring individer, der improviserer — han har bygget et kollektiv, hvor Messi passer ind i et system, frem for omvendt. Det er en radikal tanke i argentinsk fodboldhistorie, og det er en del af forklaringen på, hvorfor 2022-triumfen overhovedet var mulig. Spørgsmålet i 2026 er, om det samme system stadig er godt nok, når modstanderne har studeret det i tre og et halvt år.

Østrig er det europæiske hold i gruppen, og det er ikke et hold, man skal undervurdere. Under Ralf Rangnick — tysk-østrigske presspil-eksperten, der nu har fået landsholdsopgaven — har Østrig udviklet en spillemodel, der minder om nogle af de bedste tyske klubhold fra de sidste ti år. De presser højt, de vinder bolden i modstanderens halvdel, og de slår hurtigt igen, før forsvaret er på plads. Det er ubehageligt at spille imod for ethvert hold, der er vant til at have bolden.

Truppen er ikke fyldt med stjerner, men den har en jævn kvalitet gennem hele opstillingen. David Alaba er stadig deres mest respekterede spiller, selvom han efterhånden er ved at nå den sidste fase af karrieren. Marcel Sabitzer og Konrad Laimer giver midten dynamik. I angrebet er der ingen ekstreme stjerner, men der er spillere som Marko Arnautović, der stadig kan afgøre en kamp. Østrig går ind i gruppen som andenfavorit, og det er en realistisk placering.

Algeriet er gruppens afrikanske mulighed. Det er deres første VM siden 2014, hvor de nåede ottendedelsfinalen og gav Tyskland en meget hård kamp, inden de røg ud efter forlænget spilletid. Den generation er væk, men en ny er kommet frem, og den er bygget op omkring spillere fra de franske og engelske ligaer. Riyad Mahrez er den mest kendte profil — stadig den største stjerne i algerisk fodbold, selv efter hans skifte til den saudiske liga — og omkring ham findes en trup, der har holdt sig stabil i CAF-kvalifikationen.

Det, Algeriet savner, er skarphed i det sidste tredjedel. De kommer til chancer i de fleste kampe, men de konverterer dem ikke konsekvent, og det er forskellen mellem et hold, der går videre fra et VM-gruppespil, og et hold, der slutter med fire point og ryger hjem. Mod Østrig og Jordan kan de vinde. Mod Argentina er det næsten umuligt. Hvis de går videre, sker det gennem en hårdtkæmpet tredjeplads.

Den algeriske træner har også haft periodiske problemer med at få holdet samlet omkring en klar spillemodel. I nogle kampe spiller de 4-3-3 med højt presspil, i andre falder de tilbage i en mere afventende 4-2-3-1, og den slags usikkerhed er sjældent god forberedelse til en stor slutrunde. Hvis holdet finder en ramme, de stoler på, så kan de overraske — men det er præcis den “hvis”, der har fulgt algerisk fodbold i et årti nu.

Jordan er gruppens debutant, og det er en af turneringens mest interessante kvalifikationshistorier. Landet har aldrig før været med i en VM-slutrunde. De nåede finalen i Asian Cup i 2024 — hvor de tabte til Qatar — og den bedrift gav dem troen på, at de kunne gå videre. I kvalifikationen slog de en række asiatiske modstandere og sikrede sig en direkte plads, som ingen havde forudset for to år siden.

Truppen er bygget op af spillere fra den saudiske, den qatarske og enkelte europæiske ligaer, og der er ingen store stjerner. Men der er en selvtillid, man ikke kan ignorere. Jeg har set Jordan spille Asian Cup-kampene fra 2024 igen, og det, der står frem, er disciplinen. De forsvarer i en kompakt blok, de tager ikke dumme chancer, og de slår ud på omstillinger med en kollektiv rytme, der er sjælden for hold på deres niveau. De vil ikke vinde gruppen. Men de vil ikke være kedelige.

Det, der gør Jordan farlige, er præcis det, der gør mindre nationer farlige på VM: De har intet at tabe. Der er ingen forventninger fra hjemlandet om at vinde gruppen. Ingen medieskandaler, der hænger over holdet. Ingen stjerner, der skal passes på. Kun 23 spillere, der for første gang står på den største scene, og en træner, der har fået dem til at tro på, at de hører hjemme der. Den slags hold har historisk overrasket ved flere slutrunder — de ryger ofte hjem efter gruppespillet, men de tager ofte en stor modstander med i faldet.

Kampprogrammet

Den første runde af gruppe J åbner med Argentina mod Jordan — en kamp, der på papiret er gruppens mest entydige, men som for Jordans fans er den største dag i landets fodboldhistorie. Samtidig spiller Østrig mod Algeriet, og det er den kamp, der muligvis afgør, hvem der ender som gruppens andenplads. Anden runde bringer Argentina mod Østrig — et opgør mellem de to favoritter og sandsynligvis gruppens mest spændende kamp — og Algeriet mod Jordan. Tredje runde sætter Argentina mod Algeriet og Østrig mod Jordan, begge spillet samtidig.

Kampene ligger fordelt mellem amerikanske stadioner, og for danske seere betyder det kick-off-tidspunkter i sen aften eller tidlig nat dansk tid. Den kamp, jeg personligt ville sætte tid af til, er Argentina mod Østrig. Det er ikke fordi jeg forventer et chokresultat — Argentina er klar favorit — men fordi Rangnicks presspil mod Scalonis etablerede kontrolfodbold kan give os en taktisk kamp, der er langt mere interessant, end scoren antyder.

Østrig — den europæiske udfordrer i puljen

Lad mig bruge et øjeblik på at argumentere for, hvorfor Østrig er farligere, end deres rygte antyder. Presspil er den moderne fodbolds sværeste spillemodel at stille op imod, og det er Østrigs signaturvåben. Når holdet er i form, ligner de i korte perioder det Red Bull Leipzig, Rangnick selv skabte for et årti siden — agressive, synkroniserede, brutale i omstillingsfasen. Mod et hold som Argentina, der elsker at holde bolden og bygge spillet tålmodigt op, er det et mareridtsscenarie.

Det betyder ikke, at Østrig kommer til at slå Argentina. Det gør de mest sandsynligt ikke. Men det betyder, at kampen ikke bliver en formssag, og at Argentina kan miste to point, hvis de ikke tager modstanderen alvorligt fra første fløjt. Og to tabte point i den første afgørende kamp kan være nok til at sætte hele gruppens rytme i gang på en uventet måde. Det er den faldgrube, jeg vil holde øje med.

Der er en anden detalje værd at nævne om Østrig: Rangnick har brugt den sidste kvalifikation på at integrere yngre spillere i truppen, så presspil-modellen kan holde intensiteten kampen ud. Det er en detalje, der lyder teknisk, men det er forskellen mellem at holde presspillet i 90 minutter og at kollapse i den sidste halve time. Østrig vil ikke løbe tør. Det er allerede en fordel over mange af de hold, der forsøger sig med samme spillemodel på VM-niveau.

Prognose

Argentina vinder gruppen. Implicit sandsynlighed omkring 75 procent, og det matcher mit eget billede. Andenpladsen tilhører sandsynligvis Østrig — jeg sætter dem på omkring 50 procent for den plads — med Algeriet på cirka 30 procent og Jordan på 20 procent. Det er en gruppe, hvor den reelle spænding ligger i kampen om andenpladsen, og hvor tredjepladsen kan blive afgørende via 48-hold-formatets regel om de otte bedste tredjepladser.

Hvis jeg skulle udpege en realistisk overraskelse, ville det være Algeriet over Østrig i deres direkte duel. Mahrez er stadig en spiller, der kan vinde en kamp på egen hånd, og hvis den algeriske angrebslinje finder formen, kan de stjæle andenpladsen. Det er ikke sandsynligt, men det er det mest realistiske ikke-favoritscenarie i gruppen.

En anden overraskelse, jeg ikke vil udelukke, er at Argentina taber point i deres tredje kamp mod Algeriet, hvis gruppen allerede er afgjort og Scaloni hviler de vigtigste spillere forud for Round of 32. Det er en klassisk faldgrube for titelforsvarere — man prøver at spare ressourcer, og så bliver man fanget af et hold, der stadig har noget at spille for. Jeg ville ikke sætte penge på det, men det er et scenarie, der er sket før og vil ske igen.

Odds-overblik

De danske licenserede bookmakere har Argentina som meget klar gruppefavorit med decimaltal omkring 1,20 til 1,30 på “vinder gruppe J”. Østrig ligger på 5,00 til 6,50, Algeriet på 8,50 til 11,00, og Jordan som klar outsider på 30,00 til 50,00. På markedet “kvalifikation til Round of 32” ligger Argentina omkring 1,05 — en af de laveste priser på hele turneringen — Østrig på 1,60 til 1,85, Algeriet på 2,60 til 3,00, og Jordan på 5,00 til 6,50.

Den mest interessante linje er Argentina til at vinde gruppen uden at slippe point. Den ligger hos de fleste bookmakere omkring 1,70 til 2,00 — altså en implicit sandsynlighed på rundt regnet 55 procent, hvilket jeg synes er lidt højt givet den psykologiske belastning af at forsvare en titel. For dem, der gerne vil læse linjen anderledes end markedet, er det den slags pris, man ville studere nøje.

Vil du læse den fulde analyse af Argentinas titelforsvar, har jeg samlet den her: Argentina ved VM 2026.