Grupperne ved VM 2026 — A til L i overblik

Jeg satte mig ned klokken ti om aftenen den 5. december 2025 efter lodtrækningen i Las Vegas og brugte de næste fire timer på at skrive ned, hvad jeg syntes om hver enkelt gruppe. Kaffe, noter, et stort A3-ark med blyant. Da jeg endelig gik i seng, var jeg både mere begejstret og mere forvirret, end jeg havde forventet. Tolv grupper er mange. Fyrre-otte hold er mange. Men tolv grupper giver også mere plot, flere overraskelser, flere indgange for en analytisk læser, og denne side er mit forsøg på at åbne de indgange.

Denne gennemgang af vm 2026 grupper er ikke en tør A-til-L-katalogisering. Det er en strukturel analyse af, hvordan grupperne relaterer sig til hinanden, hvor de skandinaviske historier ligger, hvor dødens gruppe befinder sig, og hvordan man som dansk seer kan vælge sig tre eller fire grupper at følge særligt tæt. Den er skrevet, som om du sad med mig i redaktionen og vi gik hver gruppe igennem sammen, den ene efter den anden, med kaffe og et kort over Nordamerika mellem os.

Sådan fungerer gruppefasen i 48-hold-formatet

Før vi begynder at gennemgå selve grupperne, er der nogle mekanikker, der er vigtige at have på plads. For selvom 12 grupper af 4 lyder simpelt, skjuler det en række regler, der afgør, hvem der går videre, og hvordan de går videre. Det er her, mange danske seere, der først begynder at følge formatet i sommeren 2026, risikerer at blive forvirrede.

Grundreglen er enkel: hver gruppe spiller en mini-liga, hvor alle møder alle en gang. Tre kampe per hold, seks kampe per gruppe, 72 kampe samlet i gruppefasen. Sejr giver tre point, uafgjort ét, nederlag nul — som i enhver liga. Efter gruppefasen rangeres holdene i hver gruppe efter point, derefter målforskel, derefter scorede mål, derefter indbyrdes opgør. Det er standardrækkefølgen FIFA altid har brugt.

Så kommer den nye del. De to bedste fra hver gruppe går direkte videre til Round of 32. Det giver 24 pladser. De resterende otte pladser fyldes op med de otte bedste treere på tværs af alle tolv grupper. Rangordningen af treere foregår efter: point, derefter målforskel, derefter scorede mål, derefter fair play (gule og røde kort) og til sidst FIFA-ranking før turneringen. Det er en proces, der ligner EM-formatet siden 2016, men som nu er tilpasset et VM.

Den matematiske konsekvens er, at et hold kan gå videre fra gruppespillet med blot fire point. Jeg har selv regnet på det, og tre point i heldige tilfælde kan være nok, hvis målforskellen er stor og de andre treere har lave points. Til gengæld kan et hold også ryge ud med seks point, hvis to andre hold i gruppen har syv eller flere. Det sker sjældent, men det sker, og det er en realitet under det nye format, som seeren skal være forberedt på.

Den anden vigtige mekanik er, at knockout-bracketen først kan tegnes op, når alle gruppespilskampe er færdige. Det er anderledes end det gamle 32-hold-format, hvor bracketen var færdiglåst fra lodtrækningen. Her afhænger Round of 32-matcherne af, hvilke treere der går videre, og det kan give lidt kaotiske sidste spilledage i gruppefasen, hvor holdene ikke bare kæmper om deres egen plads, men også regner på andre gruppers resultater samtidig.

En tredje mekanik, som de færreste seer lægger mærke til før det bliver relevant, handler om sæt-i-position-systemet for treere. Hver treer, der går videre, bliver placeret i bracketen ud fra et forudbestemt skema, der afhænger af hvilke grupper der leverer videregangen. FIFA har offentliggjort det samlede skema, og der er 15 forskellige permutationer afhængigt af hvilke kombinationer af grupper, der ender med at sende en treer videre. Det lyder kompliceret, og det er det også — men det betyder i praksis, at gruppevindere ikke kan være sikre på, hvem de møder i Round of 32, før den allersidste gruppekamp er spillet. Det er en kilde til både drama og forvirring, og jeg vil bruge flere afsnit på at forklare det nærmere i mine dækning, når vi nærmer os knockout-fasen i juni.

Grupperne A til D — værternes puljer

Lad mig starte med det, danske seere måske har mindst naturlig interesse i: de fire grupper, hvor de tre værtsnationer spiller. Det er dog også her, åbningskampen og de største kommercielle kampe ligger, og de vil dominere de første ti dage af slutrunden.

Gruppe A — Mexico, Sydafrika, Sydkorea, Tjekkiet

Mexico er værten, spiller alle tre kampe i Mexico, åbner turneringen på Azteca den 11. juni. Gruppen er ikke voldsomt hård for dem. Sydafrika og Sydkorea er mellemhold, Tjekkiet er det europæiske hold, der slog Danmark på straffe i playoffs. For danske seere er Tjekkiet den psykologiske modstander — den nation, der tog Danmarks plads.

Mit bud: Mexico vinder gruppen, Tjekkiet bliver nummer to, Sydkorea og Sydafrika kæmper om tredjepladsen. Tjekkiets trup er bedre end den virkede i Prag-kampen, men heller ikke imponerende på international skala. Det er den slags gruppe, hvor en enkelt kamp kan afgøre alt, og hvor jeg ikke ville være overrasket, hvis Sydkorea snyder sig til anden-pladsen ved at slå Tjekkiet. Den fulde gruppeanalyse for gruppe A går i dybden med kampprogrammet og åbningskampen.

En taktisk observation om Mexico: de er historisk set en af de hold, der spiller bedre på hjemmebane end på udebane, med en margin der er større end gennemsnittet. Det skyldes både højden i Mexico City — over 2200 meter — og den unikke lydkulisse, de mexicanske fans skaber. Sydkorea har aldrig spillet i Azteca i en VM-sammenhæng før, og det er en variabel, der er svær at prissætte. Tjekkiet har europæisk disciplin, men deres fysiske tilpasning til høj temperatur og tynd luft er ikke noget, de har trænet systematisk. Jeg tror, Mexico vinder åbningskampen komfortabelt, og at gruppen derfra fordeler sig efter det normale hierarki.

Gruppe B — Canada, Schweiz, Bosnien-Hercegovina, Qatar

Canada er værten, Schweiz er den europæiske favorit, Bosnien-Hercegovina er det taktisk interessante hold, og Qatar er tidligere vært, der stadig nyder FIFA-placering over sit reelle niveau. Det er den tætteste af værtsgrupperne. Canada har på hjemmebane og med Alphonso Davies en reel chance, Schweiz har sin klassiske kompetence og bredde, og Bosnien-Hercegovina med deres angrebs-profiler kan forstyrre alle.

Mit bud: Schweiz vinder, Canada bliver nummer to, Bosnien-Hercegovina tredje og kan sagtens snige sig videre som en af de otte bedste treere.

Canada er en nation, der først lige er begyndt at tro på sin egen fodbold-identitet. Alphonso Davies er verdensklasse på sin position som venstre back, og Jonathan David er en solid målscorer, der sandsynligvis flytter til en større klub før sommeren. Men bag dem to er bredden tyndere, end en seriøs VM-trup bør være, og en skade på Davies eller David ville fundamentalt ændre Canadas chancer. Schweiz har til gengæld den type dybde, der giver dem tryghed — Granit Xhaka, Manuel Akanji, Breel Embolo, og en række rutinerede spillere, der ved, hvordan man navigerer en hård VM-gruppe. Bosnien-Hercegovina er afhængige af Edin Džeko, som nu er 40 år og spiller sin sidste slutrunde. Qatar er langt bagud i denne konstellation.

Gruppe C — Brasilien, Marokko, Skotland, Haiti

Nu bliver det interessant. Brasilien er den store stjerne i denne pulje. Marokko er semifinalisterne fra 2022 og i mine øjne den største trussel mod Brasilien. Skotland er det land, der stoppede Danmark — endnu en psykologisk modstander — og Haiti er VM-debutanterne med en hentet trup.

Den virkelige historie her er, om Marokko kan slå Brasilien. Hvis jeg tvinges til at tippe, siger jeg Brasilien vinder gruppen, men med en margin der er mindre, end odds antyder. Skotland er et slidsomt hold, men deres trup er ikke dyb nok til at overleve mod både Brasilien og Marokko. Haiti er på hastigt besøg.

Der er en taktisk dimension ved gruppe C, som jeg synes er undervurderet. Marokko spillede i 2022 en specifik type kompakt, presset fodbold med 5-4-1 som defensiv grundform, og de forbløffede hele Europa med deres disciplin. Brasilien har siden Qatar haft problemer netop med den slags modstandere — hold, der nægter at åbne op og som afventer kontra-muligheder. Hvis Marokko spiller på samme måde, som de gjorde mod Spanien og Portugal i 2022, kan Brasilien sagtens ende med et uafgjort eller et tab. Jeg vil ikke gå så langt som at sige, at Marokko er klar favorit — men jeg mener deres sandsynlighed for at slå Brasilien er omkring 30 procent, højere end markedet formentlig prissætter.

Gruppe D — USA, Paraguay, Australien, Tyrkiet

USA er værten, Tyrkiet er det europæiske hold, Paraguay og Australien er CONMEBOL og AFC. Det er en gruppe, hvor USA burde vinde på hjemmebane, men hvor Tyrkiet er en stærk andenmand. Australien er traditionelt hårdtarbejdende og tekniske, Paraguay er taktisk disciplineret.

Mit bud: USA og Tyrkiet går videre, Paraguay kæmper om treerpladsen med Australien. Den åbne værtsgruppe, og én af de steder, jeg vil kigge først, når prognose-modellerne begynder at køre i de sidste uger før turneringsstart.

Tyrkiet er et hold med stor teknisk kvalitet og en offensiv profil, der kan skabe overraskelser. Hakan Çalhanoğlu er deres motor, og Arda Güler er den nye stjerne, der ved VM 2026 bliver en international eksponering for alvor. USA har som nævnt sin hjemmebanefordel, men gruppe D er hårdere end de andre værtsgrupper. Australien er ikke at undervurdere — de spiller altid disciplineret og er stærke i set pieces. Paraguay er taktisk disciplineret men har ikke den angrebsbredde, der skal til for at vinde mere end en kamp i denne gruppe. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis gruppen afgøres på målforskel, og hvis USA mister point mod Tyrkiet i nøglekampen.

Grupperne E til H — Europa møder verden

Næste kvartet er det, jeg kalder “det europæiske bælte”. Her ligger fire grupper, hvor en UEFA-favorit skal navigere mod udfordrere fra andre konføderationer. Det er klassisk VM-fodbold, og det er her nogle af de mest interessante taktiske dueller kommer til at udfolde sig.

Gruppe E — Tyskland, Elfenbenskysten, Ecuador, Curaçao

Tyskland er markedsfavoritten, men Elfenbenskysten er den aktuelle afrikamester og har en trup, der fortjener mere respekt end oddsene giver dem. Ecuador er en stabil sydamerikansk nation, Curaçao er debutant og langt bagerst på papiret.

Interessant detalje: Tysklands åbningskamp bliver Elfenbenskysten — et møde mellem to hold, der er i hver sin fase af deres nationale projekt. Nagelsmann prøver at rehabilitere tysk fodbold, Elfenbenskystens træner Emerse Faé prøver at bygge på afrikamestertitlen. Jeg forudsiger, at Tyskland vinder gruppen, men med færre mål end folk forventer, og at Elfenbenskysten bliver nummer to.

Tyskland har et specifikt problem, som ikke er lukket siden EM 2024: den højre back-position. Joshua Kimmich er blevet flyttet frem og tilbage mellem den positionen og den centrale midtbane, og ingen har endnu fundet en stabil løsning. Det er på den flanke, Elfenbenskysten med Simon Adingra kan skabe mest besvær, og det er måske det mest konkrete taktiske scenarie, jeg vil holde øje med i gruppens første spilledag.

Ecuador og Curaçao er de to hold, der ikke burde gå videre, men Ecuador er stabile nok til at tage point i mindst én kamp, og det kan være nok til at presse Elfenbenskysten ud af gruppens andenplads, hvis afrikamestrene ikke leverer fra starten. Curaçao er som debutant det svageste papirhold i hele gruppen, men de har en trup baseret på hollandsk-fødte spillere, der kender europæisk topniveau, og de kommer ikke til at ligne en amatørudgave. De er outsiders, men outsiders der kan spille.

Gruppe F — Nederlandene, Japan, Sverige, Tunesien

Den anden nordiske historie ved dette VM. Sverige er med for første gang siden 2018, og de er havnet i en gruppe, der ikke er let. Nederlandene er favoritten, Japan er asiatisk topnation, Tunesien er solide uden at være spændende.

Sverige får det hårdt. Deres åbningskamp mod Tunesien bliver afgørende — et nederlag eller uafgjort der, og så er treerpladsen det realistiske mål. Sejr, og så kan de pludselig kigge op mod Japan om andenpladsen. For danske seere er dette en gruppe at følge tæt, og jeg har selv placeret Sverige-kampene i min egen kalender med stjerner. Det er ikke Danmark — men det er så tæt vi kommer.

Nederlandene er en interessant favorit, fordi deres trup er generationsmæssigt delt. Virgil van Dijk er 34 år og spiller formentlig sit sidste VM. Frenkie de Jong er i den gyldne alder, Cody Gakpo og Xavi Simons er den nye generation. Trænerstaben omkring Ronald Koeman har arbejdet målrettet på at integrere disse tre generationer siden EM 2024, og jeg mener, de er tættere på en færdig profil end mange andre favoritter. Japans udfordring bliver at ramme Nederlandenes bagkæde, som har flere svage momenter end de ønsker at indrømme. Tunesiens kompaktitet kan være en overraskende modstander også for Sverige, hvis svenskerne ikke er fysisk friske fra starten.

Gruppe G — Belgien, Egypten, Iran, New Zealand

Belgien har mistet meget af sin “gyldne generation”-glans, men er stadig favorit her. Egypten er Mo Salahs forsøg på endelig at levere en stor slutrunde. Iran er teknisk stærkere, end deres FIFA-ranking antyder. New Zealand er den eneste oceaniske debutant.

Mit bud: Belgien og Egypten går videre, Iran kan sagtens være treer og komme videre. New Zealand tager forhåbentlig et point i en af de lettere kampe, men går ikke videre. Gruppen er åben nok til at give to-tre overraskelser.

Egyptens skæbne er næsten udelukkende afhængig af Mohamed Salah. Han er 33 år til sommer, og hans Premier League-sæson har vist, at hans eksplosivitet er næsten intakt, men med lidt mindre udholdenhed end for fire år siden. Hvis Egypten kan beskytte ham i de første to kampe og bruge ham som hovedkraft i den afgørende tredje, kan de godt overraske. Hvis de bruger ham for meget for tidligt, risikerer de at løbe tør præcis når det bliver vigtigt.

Belgiens situation er symptomatisk for, hvad der sker, når en “gylden generation” overlapper med en nedtur. Kevin De Bruyne er stadig med, men han er 34 og ikke helt på sit 2018-niveau. Romelu Lukaku har haft en ujævn sæson. Thibaut Courtois som målmand er stadig verdensklasse, og det er måske Belgiens mest solide aktiv. De har også Jérémy Doku, Charles De Ketelaere og Lois Openda i angrebet, men hverken tempoet eller sammensætningen har ramt det niveau, Belgien havde for seks-syv år siden. Egypten omkring Mo Salah bliver den naturlige andenmand, og Iran kan skabe besvær for begge i konkrete kampe. Det er en gruppe, hvor ingen af de tre “favoritter” kan tage noget for givet.

Gruppe H — Spanien, Uruguay, Saudi-Arabien, Kap Verde

Dødens gruppe, som jeg kommer tilbage til i det næste afsnit. Europamestrene Spanien mod Uruguay — én af de traditionelt mest taktisk disciplinerede sydamerikanske hold. Plus Saudi-Arabien, der slog Argentina i 2022. Plus Kap Verde, debutanterne.

Den er brutal på papiret. Både Spanien og Uruguay burde gå videre, men en dårlig dag for Spanien mod Saudi-Arabien, en god dag for Uruguay mod samme Saudi-Arabien, og pludselig er der matematisk spænding ind til sidste spilledag. Jeg kan ikke huske sidst, jeg så en gruppe, hvor to topnationer havde så realistisk en risiko for at begge skulle kæmpe mod treer-pladsen.

Spanien har den ekstra udfordring, at deres trup er meget ung. Lamine Yamal fylder 19 i juni, Pau Cubarsí er 19, Nico Williams 24, Pedri 23. Det er en generation med enorm teknisk kvalitet, men uden den ekstra robusthed, erfarne slutrunder typisk kræver. Uruguay er modsætningen — en trup med fire-fem spillere over 30 år, ledet af Luis Suárez (hvis han er med) og bakket op af Federico Valverde. Kontrasten mellem ungdom og erfaring, når de to hold mødes, bliver en af gruppens interessante dimensioner.

Grupperne I til L — Norge, England og resten

Og nu til den kvartet, der betyder mest for mig personligt, fordi den rummer både Norge (gruppe I) og de mest interessante outright-markedsfavoritter (gruppe J med Argentina, gruppe L med England).

Gruppe I — Frankrig, Norge, Senegal, Irak

Her skal jeg bremse mig selv, for jeg kommer hurtigt til at skrive alt for meget om denne gruppe. Norge er tilbage efter 28 år. Frankrig er vicemester fra 2022. Senegal er semifinale-kandidat. Irak er debutant-aktig (ingen VM siden 1986).

Frankrig er uomtvistelig favorit til at vinde gruppen, og odds i omegnen af 1,50-1,65 fortæller den historie. Men konkurrencen om anden-pladsen mellem Norge og Senegal er, efter min vurdering, en ren 50/50. Senegal har dybere trup på papiret; Norge har Haaland og en form-kurve, der er klart opadgående. Mbappé mod Haaland bliver kampen, alle taler om — og også en kamp, hvor jeg gerne vil opleve den elektriske atmosfære, selv på et amerikansk stadion.

Jeg har viet en fuldt dedikeret gennemgang til gruppe I som separat gruppeside, hvor jeg går hele kampprogrammet igennem. Her på denne oversigt opsummerer jeg kun: Norge og Frankrig bør gå videre, Senegal er en realistisk trussel, Irak kæmper for æren.

Der er en dimension ved gruppe I, som jeg ikke har set debatteret så meget i danske medier, og det er rækkefølgen. Frankrig møder ikke Norge i første kamp. De to hold mødes i gruppens sidste runde, hvilket betyder, at begge hold sandsynligvis har samlet point mod Senegal og Irak, når de tørner sammen. Det er den type konstellation, hvor sidste spilledag kan være en ren afgørelse med alt på spil. Hvis både Frankrig og Norge vinder deres første to kampe, bliver det en finale om gruppens topplads. Hvis én af dem snubler tidligt, bliver det en kamp om andenpladsen. Den slags dramaer er præcis det, gruppefaser bør være.

Gruppe J — Argentina, Algeriet, Østrig, Jordan

Argentina, regerende verdensmester. Algeriet, afrikansk kraft. Østrig, Ralf Rangnicks projekt. Jordan, asiatisk debutant. På papiret en relativt let gruppe for Argentina, hvilket er præcis det, man ønsker i et VM, hvor man skal igennem en knockout med syv matcher.

Østrig er den interessante nation her. De er det europæiske hold, og de har ambitioner, der ligger langt over, hvad Jordan og Algeriet kan mobilisere. Andenpladsen burde være deres at miste. Men de har også en tendens til at underpræstere ved slutrunder, og Algeriet kan godt snuppe den, hvis Østrig skulle spille en ringe dag.

Argentina har en særlig psykologisk byrde som titelforsvarer. Historisk er titelforsvar ved et VM ekstremt svært — kun Italien (1934-1938) og Brasilien (1958-1962) har formået det, og begge gange var det under helt andre turneringsformater. I moderne tid er det ikke sket. Jeg mener, at Scaloni og Argentina godt er klar over byrden, og at de har forsøgt at afmontere presset ved at tale om “en ny historie” snarere end titelforsvar. Om det lykkes — tja, vi ser det først i juni. Gruppefasen er under alle omstændigheder ikke der, Argentina fejler. Det er knockout-fasen, vi skal se nærmere på, når tiden kommer.

Gruppe K — Colombia, Usbekistan, Italien, Panama

Italien og Colombia er de to stærkeste hold her. Italien er tilbage ved et VM efter at have misset 2018 og 2022, og deres fortælling alene gør denne gruppe værd at se. Colombia nåede Copa América-finalen i 2024, og momentet er der endnu. Usbekistan er debutant, Panama er langt bagud.

Mit bud: Italien vinder, Colombia bliver nummer to, og gruppen er ret forudsigelig. Den interessante kamp bliver Italien mod Colombia, som kan afgøre gruppens første plads og dermed knockout-positionen.

Gruppe L — England, Ghana, Portugal, Bolivia

To europæiske favoritter i samme gruppe — det er det, der gør gruppe L interessant. England under Tuchel mod Portugal med Ronaldo (måske). Ghana er den afrikanske udfordrer, Bolivia er playoff-vinderen. Det er den gruppe, hvor to sværvægtere skal navigere mod hinanden, og hvor kampen mellem England og Portugal bliver en af gruppefasens største.

Mit bud: England vinder, Portugal nummer to, Ghana tredje og kan meget vel snige sig videre som en af de bedste treere. Bolivia er bagud.

Duellen mellem England og Portugal er en af turneringens mest interessante tekniske møder. Tuchels England er bygget op omkring høj presspil og hurtig overgang, mens Portugal under træner Roberto Martínez spiller mere besiddelsesbaseret og afventer i etaper. To helt forskellige taktiske skoler inden for samme gruppe, hvor mindre detaljer — som hvilken fløj Bruno Fernandes eller Phil Foden finder plads på — afgør kampen. Det er også en af de få kampe i turneringen, hvor jeg vil placere et mindre forhåndsbet, simpelthen fordi markedet har svært ved at prissætte så taktisk specifikke matcher korrekt.

Dødens gruppe: hvilken pulje er hårdest?

Hvert VM har en “dødens gruppe”, og det er altid en diskussion, der kan trække journalister i time-langspiral i december. Ved VM 2026 vil jeg argumentere for, at titlen tilhører gruppe H med Spanien, Uruguay, Saudi-Arabien og Kap Verde.

Hvorfor ikke gruppe I? Godt spørgsmål. Frankrig, Norge og Senegal er alle tre stærke, og Irak er spillbart men ikke top. Men gruppe I har en klar hierarki: Frankrig er solidt oven over, og Norge-Senegal-kampen afgør anden-pladsen. Det er en “hård top to, åben tredje”-struktur.

Gruppe H er anderledes. Spanien er europamestre. Uruguay er semifinalist-kandidat. Saudi-Arabien har en dokumenteret evne til at slå topnationer på en god dag. Kap Verde er måske svagest på papiret, men alt for god til en simpel fjerdeplads. Hvis Spanien spiller én dårlig kamp, kan de ende med kun 4 point. Hvis Uruguay spiller én dårlig, det samme. Og så er det lige pludselig en gruppe, hvor den tredjepladsrankede ikke er garanteret videre. Det er præcis den slags usikkerhed, en “dødens gruppe” er berømt for at skabe.

Gruppe L med England, Portugal og Ghana er min anden-nominering. Her ligger to europæiske sværvægtere i samme gruppe, og det alene skaber en situation, hvor en af de to ville have fordelen af andenpladsen i knockout-bracketen. Men Ghana har ikke helt den kvalitet, der gør det til en tredje trussel, og Bolivia er langt bagud.

Min tredje nominering er gruppe F — ikke så meget for “dødens gruppe”-kvaliteten, men for den skandinaviske vinkel. Nederlandene, Japan, Sverige og Tunesien er fire relativt jævnbyrdige hold, hvis niveauer ligger tættere sammen end i de fleste andre grupper. Den slags jævnbyrdighed producerer uventede resultater, og jeg forventer, at gruppe F bliver en af de sene, dramatiske gruppe-afgørelser.

Der er i øvrigt en interessant historisk sammenligning: ved VM 1982 var den såkaldte “dødens gruppe” gruppe 3 med Argentina, Italien, Belgien og El Salvador, og netop den gruppe producerede en af turneringens mest legendariske historier, da Italien vandt hele turneringen efter at være gået videre med nøje målforskel. Ved VM 2014 var dødens gruppe ofte kaldt gruppe D med Uruguay, Costa Rica, England og Italien — og den gruppe leverede én af turneringens største overraskelser, da Costa Rica endte som gruppevinder foran både Uruguay og Italien. Pointen er: dødens gruppe producerer statistisk set oftere overraskelser end gennemsnitlige grupper, fordi jævnbyrdigheden tillader det. Hvis jeg skal satse på en enkelt gruppevinder-overraskelse ved VM 2026, er det en af treerne i gruppe H — mest sandsynligt Uruguay, der snupper førstepladsen fra Spanien.

Danske favoritter blandt grupperne

Jeg vil afslutte med en personlig anbefaling til den danske seer, der har brug for hjælp til at vælge, hvilke grupper der er værd at følge særligt tæt. Tolv grupper er for mange til at se alle kampe. Fire er et håndterligt antal.

Mine fire anbefalinger: gruppe I (Norge-Frankrig-Senegal-Irak), gruppe F (Nederlandene-Japan-Sverige-Tunesien), gruppe H (Spanien-Uruguay-Saudi-Arabien-Kap Verde) og gruppe C (Brasilien-Marokko-Skotland-Haiti).

Hvorfor disse fire? Gruppe I har Norge — det er det skandinaviske flagbærer, den historie vi følger mest emotionelt. Gruppe F har Sverige, vores anden skandinaviske forbindelse, plus Japans potentiale som overraskelse. Gruppe H er dødens gruppe og giver den højeste taktiske værdi for seeren, der vil lære noget om VM-niveau. Gruppe C har Marokko, som jeg mener er turneringens mest undervurderede semifinalist-kandidat, og Skotland, som er vores psykologiske modstander.

De resterende otte grupper kan du følge løbende via resultatsider og highlights. Det er ikke det samme som at følge live, men det er en prioritering, der gør VM overkommeligt uden at du misser de vigtigste historier. Min egen regel, udviklet gennem tre tidligere VM-dækninger, er: følg tæt, hvor der er en skandinavisk interesse, en taktisk lærdom eller en stor menneskelig fortælling. Alt andet kan ses i reprise eller som highlights.

Der er en sidste dimension ved gruppefasen, som er værd at nævne, og det er rytmen. Gruppefasen varer 17 dage. I den første uge spilles der mest åbningskampe, hvor holdene stadig er nervøse og formen ikke helt er på plads. I den anden uge, hvor anden spilledag i gruppen ligger, begynder vi at se de reelle kvalitetsforskelle. I den tredje — tredje spilledag — ligger den afgørende runde, hvor alt skal stå klart inden knockout. Som seer er det værd at være ekstra opmærksom i den tredje uge, for det er her dramaet topper, og hvor overraskelserne er størst.

Det er også i den tredje uge, bookmakernes odds på gruppen bevæger sig hurtigst, fordi hver gruppekamp ændrer matematikken for de hold, der kæmper om tredjepladsen. Hvis du følger odds-markedet, er det værd at holde øje med netop denne periode, for det er her inefficiens opstår og forsvinder inden for timer.

Når du er færdig med at læse denne gennemgang af alle vm 2026 grupper, har du et strukturelt overblik, der bør tjene dig gennem hele turneringen. Jeg opdaterer siden, hvis der sker væsentlige ændringer i holdene eller kampprogrammet, men grundrammen står fast. 12 grupper, 48 hold, 72 kampe på 17 dage, og en masse spændende fodbold, vi alle kan glæde os til.

Et sidste praktisk råd til, hvordan man tager dette overblik og gør det til noget brugbart. Udskriv gerne tabellen over gruppens hold og kampdatoer og hæng den et sted, hvor du ser den dagligt — på køleskabet, ved skrivebordet, i stuen. Det lyder banalt, men tolv grupper er for mange til at holde i hovedet, og en fysisk reference hjælper mere, end man skulle tro. Jeg har selv hængt mit håndtegnede ark i redaktionen, og jeg ser på det flere gange om dagen, uden at jeg har tænkt over det. Det bliver en del af forarbejdet til turneringen, og det gør den egentlige dækning langt mere flydende.

En anden ting, jeg har erfaret gennem tidligere VM-dækninger: skriv dine egne forudsigelser ned, før kampene begynder. Ikke for at “slå bookmakeren” eller for at imponere dig selv bagefter, men for at du kan følge, hvordan din egen analyse står sig over for virkeligheden. Det er en type selv-uddannelse, der gør dig bedre til at læse fodbold, og det er en øvelse, jeg aldrig har fortrudt, hvad enten mine forudsigelser ramte eller fuldstændig misforstod turneringens dynamik.