Prognoser for VM 2026 — Hvem vinder, og hvem skuffer?

Her er det værste råd, du kan få før et VM: “lav en prognose, der overrasker.” Folk elsker de prognoser, der spår Marokko i finalen eller Norge som mester. De skaber overskrifter, de skaber opmærksomhed, og de bliver præcis aldrig rigtige. Min egen erfaring fra ni år som oddsanalytiker er, at de bedste prognoser er de kedelige. De ligner ofte bookmakerens linje. De har de samme tre eller fire favoritter i top, og de afviger kun, hvor der er en konkret grund til det. Hvis det lyder skuffende, er det fordi det er det. Sandheden om at forudsige et VM er, at der ikke findes magi — kun grader af velbegrundet ydmyghed.

I denne tekst lægger jeg mine egne prognoser for VM 2026 på bordet. Jeg går igennem metoden bag dem, jeg navngiver mine fire mest sandsynlige semifinalister, jeg peger på tre potentielle sorte heste, og jeg fortæller, hvilke prominente navne jeg vurderer som risiko-kandidater til at skuffe. Det er ikke en bracket — den slags har jeg gemt til en separat tekst om selve slutspillet. Det er overblikket. Alle mine tal er desuden sammenlignet mod markedet, som jeg har samlet i guiden til odds på VM 2026.

To advarsler først. Den ene: alle tal i teksten er sandsynligheder, ikke spådomme. Når jeg siger 18 procent på Frankrig, betyder det, at fem ud af seks gange bliver Frankrig ikke verdensmester — selv med titlen “favorit” på papiret. Den anden: jeg har ingen interesse i at sælge dig et bestemt spil. Min metode er bygget til at undgå dårlige beslutninger, ikke til at producere “lock of the year”-forudsigelser. Hvis du leder efter den slags indhold, er der nok af det andre steder. Her får du en kølig vurdering, bygget på data og vaner, jeg har trænet mig til over et årti i branchen.

Sådan har jeg lavet prognoserne

Da Tyskland vandt VM i 2014, havde jeg dem nede som femte-favorit i mit eget regneark. Det var ikke fordi, jeg ikke kunne se det tyske hold tydeligt — det var fordi jeg vægtede deres kvalifikationsform for lavt og deres seneste turneringers skuffelser for højt. Den fejl har formet min metode siden. Jeg vægter nu form de seneste 18 måneder relativt højt, jeg vægter spillertruppens dybde højere end stjernekvalitet i toppen, og jeg ignorerer fuldstændigt “mom­entum”-fortællinger.

Konkret bygger jeg mine prognoser på fire input. Det første er en simpel Elo-baseret rating, der løbende opdateres efter hver landskamp og vægter modstanderniveauet. Det er kedeligt, det er gennemskueligt, og det er mere præcist end de fleste subjektive vurderinger. Det andet input er trupdybden — hvor mange topkvalitets-spillere har et land til hver position, og hvor sårbare er de over for skader på enkeltspillere. Frankrig kan tabe to centerforsvarere uden at vakle. Norge kan ikke. Det tredje input er træneren og det taktiske setup, fordi VM-fodbold belønner hold med klar identitet og defensiv struktur. Det fjerde input er konteksten ved netop dette VM — varme, højde, rejsedistancer, gruppens hårdhed, og om turneringen indeholder en naturlig matchup, der favoriserer eller straffer holdets stil.

De fire input bliver til en samlet sandsynlighed for hvert hold for at nå hver knockout-runde. Tallene er ikke heltal — de er sandsynligheder, og de skal aflæses som “i 100 simulerede VM’er, hvor mange gange ville Spanien nå semifinalen”. Det er en mental disciplin, ikke en spådom. Min bedste prognose for hvert hold er den, jeg ville stå inde for, hvis vi spillede VM hundrede gange og tog gennemsnittet — ikke den fortælling, jeg gerne vil se ske én gang.

En vigtig advarsel om min metode: den er ikke bedre end bookmakernes modeller. De har større data, flere ressourcer og direkte adgang til professionelle analytikere på fuldtid. Min prognose er forsætligt en uafhængig vurdering, jeg sammenligner mod markedet for at se, hvor jeg afviger og hvorfor. Hvis modellen siger 18 procent på Frankrig og markedet siger 16 procent, er der en lille mismatch, der kan være interessant. Hvis modellen siger 18 procent og markedet siger 12 procent, er der enten en stor edge — eller en stor fejl i modellen. Erfaringen siger, at det næsten altid er det sidste. Markedet ved noget, modellen ikke ved.

Vores VM-vinder-bud

Den ene konsensus, der findes på tværs af stort set alle modeller, jeg har set inden VM 2026, er, at Frankrig er favorit. Det er en velbegrundet konsensus. Frankrig har trupdybden, har stjernen i Mbappé, har en træner i Deschamps, der har vundet en VM-titel og en EM-finale, og har en skabelon, der har bevist sig selv ved store turneringer. Min egen vurdering ligger på cirka 18 procent for Frankrig — den højeste enkeltkandidat-sandsynlighed på listen, og samtidig en påmindelse om, hvor svært det er at vinde et VM. Selv en klar favorit har 80 procents sandsynlighed for ikke at blive mester.

Bag Frankrig kommer to næsten lige stærke kandidater: Argentina og England. Argentina er forsvarende mester, har stadig Messi og en velindarbejdet stamme fra triumfen i 2022. Modellen siger 13 procent. England har under Tuchel fundet en defensiv ballast, de manglede under Southgate i de afgørende kampe, og truppens dybde er overlegen — model siger 12 procent. Spanien følger efter på 10 procent som fjerde-favorit, primært drevet af generationsskiftet med Yamal og Pedri som motor.

Bemærk, at de fire navne samlet udgør cirka 53 procent. Den øvrige halvdel af sandsynligheden er fordelt på 44 hold, hvilket fortæller præcis, hvor variansrigt et VM er. Brasilien ligger i mit regneark på 9 procent og er den klassiske kandidat til at give Frankrig kamp i en eventuel finale. Tyskland ligger overraskende lavt — omkring 5 procent — fordi truppen fortsat ikke har den dybde, der adskiller mestre fra semifinalister. Det kommer jeg tilbage til.

Den næste pointe er værd at indprente sig før et VM, hvor entusiasmen vil prøve at trække én væk fra disciplinen: sandsynligheden for at den faktiske vinder kommer fra “topfem” på listen er historisk omkring 70 procent. Det betyder samtidig, at der er 30 procents chance for, at vinderen er et hold, ingen seriøs prognose har på toppen før turneringen. Det er ikke en grund til at jagte outsidere blindt — det er en grund til at acceptere, at selv en god model er mere et redskab til at undgå dårlige spil end til at finde den hellige gral af én rigtig vinder. De fleste år taber jeg mit eget vinder-spil. Det er en del af kontrakten med 48-hold-formatet.

De fire mest sandsynlige semifinalister

Hvis du tvang mig til at navngive de fire hold, jeg vurderer mest sandsynligt at se i semifinalerne, ville svaret se kedeligt ud: Frankrig, Argentina, England og Brasilien. Det er præcis den slags forudsigelse, der får en betting-tipster til at sove dårligt om natten, fordi den ikke skiller dig fra mængden. Men den er, hvor min model peger hen, og jeg har lært at stole på modellen frem for fortællingen.

Frankrig kommer fra Gruppe I, hvor de er klar favorit, og hvor en kvartfinale er den realistiske mindste forventning. Argentina kommer fra Gruppe J, hvor Østrig er den eneste reelle europæiske udfordring, og hvor truppdybden bør tage dem komfortabelt videre. England kommer fra Gruppe L, hvor Ghana er den hårdeste modstander, og hvor Tuchels defensive struktur gør gruppespillet til en opvarmning. Brasilien kommer fra Gruppe C, hvor Marokko er en reel test og Skotland en ubehagelig kamp, men hvor selecaos klasse skal forvandle gruppen til en oprykning.

Spanien er den fjerde-favorit, jeg vurderer som mest sandsynlig at falde fra inden semifinalen. De er unge, de har en gruppe med Uruguay i, og deres knockout-bracket på den øvre halvdel af tegnet vil sandsynligvis sende dem ind i et kvartfinaleopgør mod en af Frankrig eller Argentina. Den slags møder belønner ikke ungdomsentusiasme. De belønner erfaring og dybde, og det er derfor jeg ikke har Spanien i min top-fire — selvom de matematisk er den næste på listen.

Den underliggende grund til at jeg holder fast i de fire navne, selv når jeg kunne fristes til at putte Spanien eller Holland ind i stedet, er enkel: knockout-fodbold straffer hold uden mental rutine i de afgørende femten minutter af en kvartfinale. Frankrig har den rutine. Argentina har den. England har den nu under Tuchel, og Brasilien har den i blodbanen, selv når truppen ikke er deres bedste nogensinde. Det er den kvalitet, jeg ikke kan vurdere med en model alene, og det er den, der får mig til at stole på fortællingen netop her, hvor data alene er for grovkornet.

Tre sorte heste — heriblandt Norge?

Den første sorte hest er Marokko. Det er ikke en uventet pointe efter deres semifinale i 2022, men det er stadig undervurderet, hvor stærkt det marokkanske projekt er blevet. Trænerteam, defensiv organisation og en gruppe (C med Brasilien, Skotland, Haiti) der ikke kvæler dem inden knockout. Marokko ligger i mit regneark på 4 procents sandsynlighed for at nå semifinalen — det lyder lavt, men det er højere end Tyskland, og det er to og en halv gange højere end markedets gennemsnitlige pris på dem. Hvis der er en undervurderet outsider, er det dem.

Den anden sorte hest er Holland. De er ikke en hemmelig outsider — de bliver nævnt overalt — men de bliver vurderet for lavt, fordi den hollandske generation under Koeman ikke har leveret en stor turneringssucces. Truppens kvalitet siger noget andet, og deres gruppe (F med Japan, Sverige, Tunesien) er ren oprykning. Min model giver Holland 6 procents sandsynlighed for finalen, hvilket er højere end markedets implicitte tal. Det er også et hold, jeg har en konkret hypotese om: hvis Frenkie de Jong holder sig skadefri henover gruppespillet, kan Holland blive den hardeste outsider, når knockout begynder. Hvis han ikke gør, kollapser midtbanestrukturen, og prognosen halveres.

Den tredje sorte hest er Norge. Lad mig være ærlig her: jeg har en svaghed for det norske projekt, og jeg har skullet kæmpe imod min egen sympati for ikke at overvurdere dem. Modellen siger, at Norge har 2 procents sandsynlighed for at nå semifinalen, og det er et tal, jeg står ved. Det er lavt sammenlignet med favoritterne, men det er højere end stort set alle andre uden om de etablerede topnationer. Haaland kan vinde en knockout-kamp alene. Solbakken har bygget en defensiv struktur, der ikke stinker. En oprykning fra Gruppe I er det realistiske mål — alt derudover er bonus i et hold, der ikke har været på en VM-slutrunde i 28 år. Det er et tal, jeg føler mig bekvem ved, uanset hvilken retning resultaterne ender med at tage.

Hvem risikerer at skuffe?

Tyskland er kandidat nummer ét til at skuffe i forhold til markedets forventning. Bookmakerne har dem som femte- til sjette-favorit, og det er for højt. Truppen mangler dybde i centerforsvaret, mangler en målscorer i topklasse efter Müller-tiden, og Nagelsmann har ikke leveret den genrejsning, mange håbede på efter EM 2024. Min model har Tyskland til at falde i kvartfinalen — eller tidligere, hvis Gruppe E byder på en uventet test fra Elfenbenskysten eller Ecuador. Den klassiske fælde her er, at Tyskland-navnet alene tilfører cirka 2-3 procentpoint til markedsprisen. Bookmakerne ved godt, at folk spiller på Tyskland af vane, og linjen tager hensyn til det forventede mængdespil.

Den anden skuffelse-risiko er Belgien. Den gyldne generations sidste suk er ankommet. Hazard er væk, Lukaku er ikke længere ung, De Bruyne kæmper med rytmen, og truppdybden bag de etablerede navne er bekymrende tynd. Belgien er i Gruppe G med Egypten, Iran og New Zealand, hvilket bør sikre oprykning, men knockout-fasen kan blive kort. Bookmakerne har dem som syvende-ottende favorit. Min vurdering ligger lavere.

Den tredje skuffelse-risiko, og den vanskeligste at sige højt, er Portugal. Cristiano Ronaldo er stadig en del af projektet, hvilket både er en gave og en byrde, og den nye trænerstab har ikke fundet den rette balance mellem stjernerne og strukturen. Portugal har talent nok til en finale, men de har risikoen til en exit i ottendedelsfinalen, og varianserne er store. På et marked, hvor de prises som top-syv-favorit, er der mere nedside end opside.

Den sidste skuffelse-risiko er forsvarende mester Argentina. Det her er kontroversielt, fordi Argentina samtidig er på min top-fire-liste. Begge dele kan være sandt: jeg har dem som blandt de fire mest sandsynlige semifinalister, og jeg har dem som en realistisk kandidat til en tidligere exit, fordi det historisk er ekstremt svært at forsvare en VM-titel. Siden 1962 har ingen forsvarende mester gentaget triumfen, og de fleste er røget ud før semifinalen. Den base-rate er værd at have med, når man priser Argentina til 5,00 eller lavere som vinder.

Til sidst en samlet betragtning, som jeg tror er den vigtigste, en læser kan tage med fra hele teksten. Prognoser er ikke til for at imponere venner ved fredagsbordet eller for at vinde prestigepoint i en betting-gruppe på sociale medier. De er værktøjer til at tage bedre beslutninger. Den prognose, der gør dig forsigtig over for et hyped hold du var ved at sætte penge på, er mere værd end den prognose, der giver dig én korrekt vinder. Når jeg skriver mine egne ned før et VM, tjener de først og fremmest som en spejling af mine egne fordomme — og som en check, jeg kan vende tilbage til, når en kamp halvvejs gennem turneringen prøver at få mig til at glemme alt, jeg vidste på forhånd. Hvis du vil tage den næste tanke videre i den retning, er det netop den slags regneark, der er hele pointen: ikke en facitliste, men et instrument til at holde sig selv ærlig gennem 39 dages fodbold.